1 – Navn og formål
Foreningens navn er Viborg Atlet Klub (VAK), med binavnet Viborg Bokseklub, både alene og i kombination med hovednavnet.
Foreningen har hjemsted i Viborg Kommune og har til formål at fremme boksning gennem oplæring af boksere efter DABU’s (Dansk Bokse Union) love og fastsatte regler.
Foreningen er medlem af DABU (Danmarks Bokse Union) under DIF (Danmarks Idræts-Forbund), samt Viborg Idrætsråd.
2 – Medlemskab
Alle, der vil overholde foreningens love, træningsreglement og etiske værdisæt, kan optages som medlemmer.
For medlemmer under 18 år kræves forældre- eller værgetilladelse. Foreningen påtager sig intet ansvar for skader under træning eller kamp.
Viborg Atlet Klub har følgende grundlæggende medlemskategorier:
- Kampbokser (kræver udtagelse)
- Bokser
- Funktionel bokser
- Passive
3 – Karantæne og eksklusion
Usportslig opførsel kan medføre karantæne efter bestyrelsens skøn. Eksklusion besluttes af generalforsamlingen efter indstilling fra bestyrelsen. Generalforsamlingen træffer beslutning om eksklusion efter indstilling fra bestyrelsen.
Indtagelse eller besiddelse af euforiserende stoffer, eller præsterationsfremmende stoffer fra Anti Doping Danmarks dopingliste vil medføre øjeblikkelig bortvisning og indstilling til eksklusion. Det samme gælder for overtrædelse af ADD’s øvrige regler.
Såfremt et medlem ekskluderes, er denne ikke længere medlem af foreningen.
4 – Kontingent
Kontingent fastsættes af bestyrelsen og skal godkendes på generalforsamlingen.
Bestyrelsen kan fritage medlemmer helt eller delvist ved særlige omstændigheder.
Medlemmer, der skylder kontingent i over 3 måneder, kan slettes og mister stemmeret og retten til at bestride poster. Genoptagelse kræver betaling af det skyldige beløb.
Udmeldelse kan ske med 1 måneds varsel til udgang af en måned.
5 – Økonomi og dispositioner
Regnskabsåret er 1. januar – 31. december.
Regnskabet føres af kassereren og skal indeholde oversigt over indtægter og udgifter samt en status. Bestyrelsen er ansvarlig for at udarbejde regnskabet.
Regnskabet forelægges bestyrelsen løbende samt tilses og revideres af den af generalforsamlingen valgte revisor.
Bestyrelsen kan optage lån op til kr. 75.000.
Salg og pantsætning af klubbens ejendom kræver samme procedure som vedtægtsændringer jf. §9.
6 – Bestyrelse
Bestyrelsens opgave er at drive klubben i overensstemmelse med nærværende vedtægter og medlemmernes interesser. Det tilstræbes, at de aktive medlemskategorier er repræsenteret i bestyrelsen.
Foreningen ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer: Formand, næstformand, kasserer, sekretær og ét medlem. Bestyrelsen vælges på generalforsamlingen og konstituerer sig selv.
Der føres referat af bestyrelsesmøder.
7 – Generalforsamling
Generalforsamlingen er øverste myndighed og afholdes årligt i april. Indkaldelse sker med 14 dages varsel via foreningens almene kommunikationskanaler og ved opslag i foreningens lokaler. Generalforsamlingen skal være lovligt indvarslet for at være beslutningsdygtig.
Eventuelle dagsordensforslag fra medlemmer skal være bestyrelsen i hænde senest 7 dage før.
Der føres referat af generalforsamlingerne, der har følgende dagsorden:
- Valg af dirigent.
- Bestyrelsens beretning.
- Godkendelse af regnskab
- Fastsættelse af kontingent for kommende sæson.
- Indkomne forslag.
- Valg af
- 3 bestyrelsesmedlemmer (i lige årstal)
- 2 bestyrelsesmedlemmer (i ulige årstal)
- Suppleant til bestyrelsen
- Revisor
- Fanebærer (vælges for en 1 årig periode)
- Eventuelt
Ved stemmeafgivelse gælder følgende:
- punkt 6 ”Valg af …” træffes alle afgørelser ved simpelt stemmeflertal.
- ”alle øvrige afstemninger” gælder, at de aktive medlemskategoriers vægter hver 1/3. (I praksis stemmer hvert medlem efter egen overbevisning. Alle stemmer inden for hver kategori tælles op og resulterer i medlemskategoriens stemmeafgivelse (1 stemme ud af op til 3 stemmer), jf. bilag 1.
Ved alle valghandlinger gælder, at skriftlig afstemning skal foretages, hvis bare ét medlem ønsker det. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt, og passive medlemmer har ikke stemmeret.
8 – Ekstraordinær generalforsamling
Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes ved bestyrelsens beslutning eller ved skriftlig begæring fra 1/4 af medlemmerne.
Ekstraordinær generalforsamling har særlig dagsorden med de ekstraordinære punkter og afholdes efter samme regler, jf. varsling, stemmeprocedure, mv.
9 – Vedtægtsændringer
Vedtægtsændringer kan kun ske på en generalforsamling og kræver flertal for ændringen samt tilstedeværelse af mindst halvdelen af foreningens medlemmer. Hvis der er flertal blandt de fremmødte men ikke tilstrækkeligt antal fremmødte, indkaldes til ny generalforsamling, hvor almindeligt flertal er tilstrækkeligt til at beslutte vedtægtsændringer.
10 – Tegningsret
Formanden eller næstformanden kan sammen med yderligere et bestyrelsesmedlem tegne foreningen udadtil.
11 – Ophævelse
Ved ophævelse eller sammenlægning, hvor VAK ikke fortsætter, deponeres aktiver hos DABU til ny VAK-forening kan dannes.
Ophævelse/sammenlægning kræver samme procedure som vedtægtsændringer jf. §8.
Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling d. 19. august 2025.
Underskrifter
Dato: 09.12.2025
Lars Korshøj Andersen
Edmund Pedersen
Christian Jørgensen
Amer Al-Rikabi
Kasper Nørgaard
Bilag 1: Uddybning af valgregler
Jf. vedtægternes ”§7 Generalforsamling” står følgende:
- ”alle øvrige afstemninger” gælder, at de aktive medlemskategoriers vægter hver 1/3. (I praksis stemmer hvert medlem efter egen overbevisning. Alle stemmer inden for hver kategori tælles op og resulterer i medlemskategoriens stemmeafgivelse (1 stemme ud af op til 3 stemmer), jf. bilag 1.
Afstemningsreglerne afviger fra det mere traditionelle ’1 medlem = 1 stemme’.
Det betyder:
- Hvis én medlemskategori (fx kampboksere) har 5 medlemmer, og 3 stemmer “ja”, 2 “nej”, så giver hele kategorien 1 “ja”-stemme.
- Samme gælder for de to andre kategorier.
- Resultatet bliver dermed afgjort af, hvad flertallet i hver medlemskategori
Eksempel:
- A) Kampbokserne: 5 medlemmer: 3 ja, 2 nej = JA
- B) Boksere: 50 medlemmer: 2 ja, 48 nej = NEJ
- C) Funktionel boksning: 10 medlemmer: 6 ja, 4 nej = JA
Så bliver resultatet JA, fordi 2 ud af 3 kategorier har stemt JA, selvom 11 har stemt JA og 54 NEJ.
Dokumentrevision pr. 05-01-2025
