Albert Jeppesen fra Viborg har på ét år forvandlet rastløshed til ro – og vundet to mesterskaber undervejs. Nu drømmer han om at blive professionel bokser, inspireret af barndomsidoler som Mike Tyson, der stadig får drenge til at snøre handskerne.
Viborg: – Hva’ så, superstar!
Marcus Weiergang griner, mens han dumper ned på gulvet ved siden af klubbens unge håb, 14-årige Albert Jeppesen. Begge iført blå Nike-trøjer, bare ben, håndbind, der vikles langsomt om hænderne.
Bag dem løber ribberne i lige linjer op ad væggen, som en del af rytmen i rummet – roligt, metodisk, ligesom deres bevægelser. Der er en koncentreret stilhed omkring dem, kun afbrudt af lyden af håndbind, der strammes.
